Print
Sitemap
Vi har undersøgt din browser og du har ikke Adobe Flash installeret.

Klik her for at hente flash
 
GEMINI 254 PG.

Gemini´en er hverken en skæremaskine udvidet med en boreanordning, et bearbejdningscenter med en skæreanordning eller et portal-bore-skæresystem i reduceret målestok.

 

Den er en kombination af mange originale ideer og den nyeste teknologi fra mange leverandører med det formål at fremstille det mest nøjagtige, alsidige og produktive system på markedet.

 

Gemini er en dobbelt-portal maskine med værktøjerne monteret på en slæde mellem portalerne.

 

Roberto Donatelli, der er lederen af designteamet på 8 ingeniører til mekanisk, elektrisk og elektronisk software design, der har udviklet det nye projekt, siger: Bore-fræseenheden er ikke monteret direkte på broen som ved næsten alle andre portalmaskiner, men er i stedet monteret på en separat akse som, under fuld CNC-kontrol, kan  bevæge sig uafhængig af portalen: I tværretning (Y-akse) 2500 mm., det samme som bordbredden og i længderetning, parallelt med X-aksen, i en akse vi kalder U-aksen.

 

Med denne patenterede ekstra akse kan spindelenheden bearbejde et område, defineret af både Y- og U-aksernes bevægelse, mens broen står i en fast position og holder pladen fastspændt med pladeklemmen der har et spændetryk på mere end 9.000N.

 

Fordelene ved GEMINI konceptet er særligt tydelige ved lange emner hvor portalens dobbeltsidige drev giver meget stor nøjagtighed uafhængig af emnets tykkelse og vægt.

 

Tolerancer på lange emner kan blive ned til 1/3 af hvad der kan opnås på andre systemer.

 

De hærdede og slebne tandstænger er monteret godt beskyttet mod forurening og den kraftige portal drives af tilsvarende drev i en stiv gearkasse.

 

Dette muliggør en meget høj acceleration uden negativ effekt på skærekvaliteten.

 

Alt dette drives af nyeste generation af Fanuc styringer, digitale drev og avancerede bevægelses kontroller.

 

Derved opnås en præcis positionering selv når maskinen bliver ældre, gulvet bevæger

sig og drevene begynder at blive slidt.

 

Uden hensyn til hvilken type maskine der bruges til boring eller fræsning af pladeemner skal pladen fastspændes til skærebordet.

 

På alle andre systemer til boring i plader er spændeanordningen monteret på borehovedet.

En unik feature på GEMINI er at spændeanordningen er monteret på portalen.

 

Selvom denne løsning kræver en dyrere og mere nøjagtig anordning giver den mange fordele, idet man opnår meget kortere hul til hul tider da et betydeligt område af pladen kan bores uden omspænding.

 

Borets uafhængige bevægelse i forhold til portalen tillader også high-speed skrivning af emnenumre og fabrikationsmærker, fræsning af lejeskåle og svejsekanter.

 

En virkelig højtydende pladebearbejdningsmaskine:

GEMINI-designet sikrer meget høj ydelse, ikke kun ved boring eller fræsning, men også i den ikke spåntagende tid.

 

Under værktøjsskift eller positionering hul til hul, kører Y- og U-akserne med 48 m/min. og med meget høj acceleration fordi vi ikke skal bevæge hele maskinens vægt.

 

Af sikkerhedsgrunde er X-aksens hastighed begrænset til 36 m/min.

En af GEMINI`s væsentlige features er den brede opspændingsanordning.

 

Den giver langt højere modstand mod vibrationer end den borehovedmonterede på konkurrerende maskiner og, som ovenfor beskrevet, forbedrer den maskinens produktivitet væsentligt, specielt ved boring af små huller hvor spændecyklen ofte tager længere tid end boringen.

 

GEMINI`en kan bore ethvert hul i et 250 x 2500 mm. område uden genopspænding hvilket sparer værdifuld tid og øger nøjagtigheden p.g.a. langt mindre forstyrrelse af pladen.

 

Det brede opspændingsområde er også væsentligt for GEMINI`s fræsekapacitet.

 

Boring og fræsning ved max. 8.000 o/min. giver højproduktion uden høj belastning af maskinen.

 

Det er muligt at bore i stålprofiler med et 14 mm. bor ved 6-7.000 o/min. og højere hastigheder kan bruges ved overfladefræsning eller små kantaffasninger.

 

En væsentlig fordel ved U-aksesystemet er kapaciteten til at udfræse store huller, idet man herved sparer indkøb af dyre bor, som måske kun skal anvendes nogle få gange.

 

Fræsning af huller påvirker maskine og emne mindre, giver færre problemer med spånfjernelse og er, p.g.a. højhastighedsspindlen, næsten lige så hurtigt som almindelig boring. Fræsning anvendes også til præcisionsspor, lejepasninger, riller til o-ringe o.s.v.

 

Svejsekantfræsning er en yderligere anvendelse, og ikke kun de almindelige Y- og V-kanter, men GEMINI kan også fremstille J-spor fordelagtigt.

 

De kan reducere svejseforbruget med 50-70% og

formindske den tilknyttede krympning og deformation.

 

 

Selvom fræsning er klart langsommere end plasma-kantskæring, kan den ekstra kvalitet og J-spor muligheden ofte resultere i langt større besparelse i svejsetid end forskellen i kantskæringstid.

 

Brugere med begrænset volumen af svejsekantbearbejdning kan spare 30 – 50% i forhold til de væsentlige oplæringsomkostninger der er forbundet med plasma-kantskæring.

 

En af højhastighedsspindlens fordele er high-speed skrivning med FICEP`s patenterede skriveprocess der kan bruges til produktionslinier, identifikation af emner og fabrikationsmærkning på emnet, uden behov for dyre ekstra skrive- eller mærkningsmaskiner.

 

For maskinbyggere og let produktion vil en 7,5 kW spindel være tilstrækkelig, mens vi, ved store antal huller fra 26-35mm., anbefaler en 11 kW (option).

 

GEMINI har en lettilgængelig 8-stationers værktøjsveksler og, som option, et målesystem for værktøjer der kontrollerer at værktøjet i stationen matcher det programmøren har valgt.

 

”Laser plade-lokation” er et system der kan spare yderligere tid.

 

Det bruges fortrinsvis til at tjekke pladens højde således at boret kan køre ned til pladens overflade i ilgang, og kun bore den ønskede dybde.

 

Andre maskiner, uden dette system, spilder værdifuld tid på at bore ”i luften”.

 

Laseren bruges også til at måle pladekantens nøjagtige lokation hvilket sikrer en høj ”hul til kant” præcision, dette er et problem på mange andre bore-skæremaskiner.

 

Bearbejdning af tynde og tykke plader.

 

GEMINI`s alsidighed er forbavsende og ikke bare fordi den kan bearbejde og skære metalplader i enhver tykkelse fra 1 til 100 mm.

 

Under sin ”debut”, ved åbent hus i juni på fabrikken i Gazzada Schianno, nær Varese, lavede man omfattende demonstrationer for gæster fra hele verden. F.eks. lavede man 22 mm. huller med indsatsværktøjer, 45 mm. huller med 25 mm. fræser, skrivning og fræsning af samme emne og J-stuksvejsninger på en 30 mm.tyk plade.

 

Ved boring af 14 mm. huller i 12 mm. plade producerede GEMINI næsten 20 huller i minuttet og mere end ti 20 mm. huller i 30 mm. plade.

 

Bortset fra alsidigheden og hastigheden var nøjagtigheden det mest forbløffende.

 

En hul til hul nøjagtighed på mindre end 50 my og en rundhed på fræsede huller, bedre end 60 my blev opnået på prototypemaskinen.

 

Maskinen var desuden udrustet med et eksternt arbejdsbord der forlængede portalens længdebevægelse og gjorde det muligt at bearbejde plade-og profilemner på bagsiden.

En magnetplade blev brugt til at fastspænde emnerne for at fræse dem på bagsiden da de, p.g.a. deres størrelse, ikke kunne opspændes sikkert med opspændingsanordningen.

 

Med denne konstruktion udvider GEMINI sit arbejdsområde til al bearbejdning af rå plader og udskårne emner.

 

Smøring af spåntagende værktøj garanteres af et lille olie-luft system med væskeblanding tæt på værktøjet.

 

På grund af spånernes varme fordamper olien uden at afsætte spor på emnerne og dampene udsuges af et spånudsugningsaggregat der kan leveres som ekstraudstyr.

 

Udsugningssystemet (et FICEP patent) fjerner spånerne så snart de er dannet og transporterer dem til en beholder udenfor maskinen.

 

Dette er muligt takket være de høje spindelhastigheder og brugen af high-speed værktøjer der brækker spånerne.

 

 

Optioner for specifikke kunder:

Mens moderne plasmaskæremaskiner kan skære op til både 50 og 80 mm. plade med start fra kant, findes der områder hvor flammeskæring er bedre.

 

FICEP vil i den nærmeste fremtid demonstrere flammeskæring som en option. Hertil kommer optioner for pulver-linie-mærkning, high-speed inkjet eller stifttype tekstmærkning og plasmaskærpning som særlige kunder som f.eks. skibsværfter kræver.

 

Udvikling og tradition.

FICEP har besluttet at udruste GEMINI med en FANUC CNC-styring i modsætning til de ”Mitrol” styringer deres maskiner normalt er forsynet med. ”Mitrol” styringer fremstilles af et FICEP firma der udvikler industrielle automatiseringssystemer og software.”

 

Vi valgte en populær og bredt serviceret styring fordi GEMINI er en ”high-end” maskine med flotte bore- og bearbejdnings præstationer” forklarer Mr. Donatelli – ” Imidlertid bevarede vi vort ”Minosse” interface for at hjælpe maskinoperatørerne som derved kan gå over til GEMINI uden at få problemer med den nye teknologi”.

 

Har FICEP planer om udvikling af nye modeller i lighed med GEMINI i fremtiden?

” Naturligvis – siger Roberto Donatelli -  Vi samarbejder allerede med ”Farley Production” på et projekt om at udvikle en serie maskiner med endnu flere fordele indenfor konceptet for større emner og større produktion, et områder hvor vi er førende i verden”.